Never fired someone from the team? – You are underperforming (danish)

Never fired someone from the team? – You are underperforming (danish)

Fyr eller fejl. Så simpelt kan det siges. Alt for ofte støder jeg på en kultur, hvor det er tabu at tale om at fyre folk. Eller lad os sige afskedige. Men det er en fatal indstilling og fejlagtigt indbygget frygt, når du skal bygge en performancekultur. Så med mindre du opbygger en hyggekultur, er der en anden vej igennem smerten ved at fyre folk. I dette blogindlæg lærer du:

  • Hvorfor du umuligt kan ramme rigtigt, hver gang du ansætter.
  • Hvilke omkostninger du får ved ikke at fyre folk.
  • Hvordan du fyrer folk med god samvittighed.

Årsagen til, at du aldrig kan ansætte 100% rigtigt

Selvom man har en god ansættelses- og rekrutteringsproces, er det utopi at tro, at man rammer rigtigt hver gang. Folk kan have nok så gode CV’er, og kemien kan være nok så god, men ind imellem vil der være fejlansættelser eller mismatch mellem virksomhed og ansat. Med simpel matematik og respekt for folks forskellighed må den naturlige konsekvens være, at man er indstillet på at fyre, og at man rent faktisk gør det fra tid til anden.

Konsekvensen af ikke at fyre

Forkerte ansatte og dårlige match går ud over hele teamet og virksomheden. Ikke bare med hensyn til perfomance, men også kulturen, der trækkes i en negativ retning. Derfor: Fyr løs, hvis det er nødvendigt. Det er ikke et succeskriterium ikke at have opsagt folk.

Fyr med omsorg

Det hele kan lyde hårdt og kontant, men mellem linjerne er der både omsorg og omtanke. For en ansat, som ikke passer til kulturen eller ikke leverer tilstrækkeligt, er der også et mentalt pres, så det handler naturligvis ikke blot om at give folk sparket, men om at hjælpe dem videre. Ofte har jeg set, at man faktisk gør folk en kæmpe tjeneste.

Er du nysgerrig efter at få indsigt i dit team og øge jeres bevidsthed om stress, perfomance, tilfredshed og loyalitet, så tag temperaturen med den gratis team-barometer-test fra Successteam.

Leave a Reply

Close Menu